Befarne skibsassistenter - BORNHOLMSLINJEN

Fuldtid
Sidst opdateret 26-06-2023
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Hurtigst muligt

BORNHOLMSLINJEN søger befarne skibsassistenter til sommeren 2023 

Vil du være en del af vores stærke team, hvor vi altid løfter i flok? Og kunne du tænke dig en sommer på solskinsøen Bornholm?

Vi tilbyder lige nu en spændende og eftertragtet stilling på fuldtid i perioden fra d. 20. juni til og med 31. august 2023. 

Dine primære arbejdsopgaver som befaren skibsassistent vil bl.a. omfatte følgende:

  • Indgå i driftsbesætningen
  • Bistå overstyrmanden under laste- og losseprocesser
  • Rengøring samt vedligeholdelse af vores færger
  • Fortøjning samt betjening af porte og ramper


BORNHOLMSLINJEN kan tilbyde dig:

  • Et spændende og afvekslende arbejdsmiljø i Danmarks største indenrigs færgerederi (fik vi nævnt, at vi netop har fået verdens største hurtigfærge på Bornholm?)
  • En flad struktur hvor vi har en uformel og humoristisk omgangstone
  • Lækker forplejning, adgang til hvilefaciliteter (mellem vagter) samt andre medarbejderfordele
  • En fuldtidskontrakt i perioden 20/6 – 31/8-23 med mulighed for forlængelse

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet skibsassistent samt er i besiddelse af følgende beviser og certifikater:Vagtholdsbevis
  • Gyldigt bevis for genopfriskning i grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe, jf. A-koden, afsnit A-VI/1, paragraf 2, tabel A-VI/1-1 og A-VI/1-2
  • Gyldigt bevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både bortset fra hurtiggående mand-over-bord jf. bilag 1, jf. A-koden, afsnit VI/2, paragraf 1-6, tabel A-VI/2-1
  • Gyldigt sundhedsbevis


Mønstring vil altid være i Rønne.

Tiltrædelse: snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, så er du mødestabil og positiv af sind, vil vi se frem til at modtage din ansøgning.   

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorkaptajn Kasper Sommer på mail kas@molslinjen.dk eller tlf. 2033 0745.

Om Molslinjen A/S

Rederiet Molslinjen A/S ejer og driver ALSLINJEN, LANGELANDSLINJEN, SAMSØLINJEN, FANØLINJEN, BORNHOLMSLINJEN og MOLSLINJEN. I januar 2023 kom Helsingør-Helsingborg med i familien, hvilket bringer os op at besejle 10 ruter.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Molslinjen A/S

Type:
Fuldtid
Lokation:
Rønne, Bornholm
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Skibsassistent
Del annoncen